0

Historien bag SY Nautilus

Historien omkring hvordan Sy Nautilus rejse starter, minder på mange måder om hvordan Eric besluttede sig for at opleve verdenen med vind i sejlene. To drenge i 15 års alderen sidder i en kold københavner lejlighed og drømmer sig væk – en drøm de hurtigt fik taget hånd om og gjort til en realitet – drømmen om at rejse verden rundt til havs.

Al begyndelse er svær, det var også noget Frederik og Emil måtte sande da de startede med at kulegrave andres erfaringer og historier om at sejle verdenen rundt. Med ingen erfaring indenfor sejlads, hvor begynder man så?
Det første og det vigtigste var at finde det helt rette skib. Der findes mange skibe og til hver deres formål er de sådan set gode nok skibe. Til en jordomsejling kræver det meget mere. Skibet skal have plads, skibet skal være stærkt og så skal man forelske sig i det. Derefter kræver det benhårdt arbejde at sætte sig ind i det specifikke “sejlersprog” – glasfiber, galvanisk tæring, rig, motorpleje – ja listen på nye ord var lang for Emil og Frederik. 

Efter lang tids søgen fandt det så forløsningen – et skib bygget i 1988 i Tyskland; Nautilus. En ældre dame der bar rundt på et hav af fortællinger og historier – noget som det flotte sejlskib dog også bar præg af. Nautilus er et hamrende flot 55 fod glasfiberskib. Foran de to drenge lå en udfordring de næppe havde kunne forstille sig. Men hvor der vilje er der vej – noget Eric kun kan nikke genkendende til. Efter drengene havde lagt de første 500 arbejdstimer, stod det klart; de var forelskede i Nautilus. En masse flere arbejdstimer senere fik Frederik og Emil licens til at sejle Nautilus – men havde dog stadig næsten ingen erfaring med at sejle – og slet ikke nok til at kapre det vilde verdenshave. 

Heldigvis for dem er havet omkring Danmark til tider særdeles hæsblæsende. Når vi andre går i dækning når dmi varsler storm og kuling tog drengene deres dragter på og stævnede ud i Kattegat, Øresund eller Østersøen. Træningen var det hele værd.
Den 9/10 inviterer de venner og familie ud på Tuborg havn hvor de kiggede hinanden dybt i øjnene og lovede at kæmpe til det sidste – på ægte sømands maner. Derefter blev ankeret lettet og kompasset peget 180 grader mod syd. 

En lang hård og følelsesladet tid havde endelig båret frugt. I skrivende stund ligger Sy Nautilus for anker midt i Stillehavet ved øen Nuku Hiva – og drengene nyder livet under et palmetræ. Deres fantastiske rejse er dog langt fra overstået. Eric the Sailor er stolte af at havde bidraget med udstyr til deres verdensomrejse og er glade for at “sejlerånden” og lysten til at udfordre sig selv og verdenshavene fortsat bliver spredt i verdenen. 

Følg os på instagram

[instagram-feed]

Your settings

change your currency

close

Din Kurv

Ingen varer i kurven.

Subtotal DKK 0